Undervisere
Gerald L. Bray
Vi er i komiteen glade for at kunne præsentere Gerald L. Bray, som bl.a. vil stå for formiddagsundervisningen på Studenterkonferencen, der kommer til at handle om forskellige aspekter ved og i Fadervor.
Bray er en kapacitet, der som teologisk professor og præst i den anglikanske kirke har undervist på universiteter i både England og USA. Han besidder en doktorgrad i litteratur fra Paris-Sorbonne Universitet og har desuden skrevet en lang række bøger og bibelkommentarer. Bray er hermed en person med en større viden end de fleste.
Ellers er han kendt som en lun mand, og vil helt sikkert bidrage til den gode stemning.
Kom og mød ham!
Hvis man vil vide mere, kan man klikke her: www.latimertrust.org/bray.htm
Børge Haahr Andersen
Jeg blev født i 1956, ni dage før KFS blev født.
I 1974 blev jeg KFS'er på Vestjysk Gymnasium, Tarm.
I 1977 blev jeg rejsesekretær i KFS på Sjælland.
I 1978-1986 læste jeg teologi i København og aktiv i KFS, blandt andet i en åben studiekreds på Grønjordskollegiet.
I 1986 blev jeg gymnasiesekretær i KFS i Nordjylland.
I 1992 blev jeg præst i en menighed med en KFS-profil, nemlig Emdrup Kirke, København NV.
I 1994-2000 var jeg bestyrelsesmedlem i KFS.
I 2005 blev jeg rektor på DBI, som er en forvokset KFS-gruppe.
I 1979 blev jeg gift med en KFS-pige og vi har fire børn, som er kommet eller kommer i KFS.
Glæder mig til at skulle på endnu en KFS-lejr.
Mvh Børge
Conni Kappelgaard
Jeg har været lærer i folkeskolen i mange år. Ved siden af lærerjobbet har jeg altid været aktiv i kirkens eller Indre Missions arbejde blandt voksne og børn. I 2004- 2006 fik min mand og jeg kald til at tage til Etiopien, som lederpar på et nyoprettet gymnasium tilhørende den evangeliske kirke. I dag, hvor vi er bosiddende i Errits, er jeg medleder i kirkens introkursus, et kursus for mennesker, der ønsker at kende mere til, hvad kristendom er.
Jeg vil fortælle, hvad troen har betydet i mit liv. Fortælle fra Etiopien om Guds indgriben i menneskers liv - her har jeg mødt Guds indgriben på en særlig måde - og jeg vil fortælle om trosvidner fra GT.