Endnu engang indbydes der til studenterkonference på Grejsdalens Efterskole, der ligger i byen ved den glitrende fjord, den grønne, frodige skov, og med Grejsåen banende sig vej igennem det smukke, kuperede landskab! Det er her i dette smørhul, at du til sommer efter studieårets afslutning velfortjent vil kunne geare lidt ned og mænge dig i selskabet med snesevis af andre spændende, hyggelige, og ikke mindst spændte og feriestemte, Guds højt elskede skabninger!

Der vil således kunne foregå alskens sommerlige aktiviteter: lige fra den fedeste feden den af blandt både nye og gamle kendinge i den danske sommers vidunderligt blide atmosfære, over opbyggende, opmuntrende, kort sagt: opportun bibelundervisning samt forandrende samtaler omkring tro og liv med hinanden, til hyperaktiviteter og mere eller mindre finurlige spontaniteter i form af ultimate, beachvolley, “å-meyer”, vandkamp, iron(wo)man(?), ... og hvad der ellers kan tænkes at være med til at gøre SK09 til en milepæl i sommerferien - og altså en del af dit liv.

Gerald Bray – en engelsk gentleman – vil komme og tale Guds Ord til os i nogle spændende formiddsagsbibeltimer, mens Conni Kappelgaard og Børge Haahr Andersen også vil stå for overbringelsen af den åndelige føde senere på dagen.

Når de store og flotte ord om rammerne således er på plads, mangler der bare, at du kommer og beriger os med din tilstedeværelse og er med til at udfylde disse rammer :o)

I stor forventning er du hermed budt hjertelig velkommen til SK09: Sommerens Kulmination.

Kærlig hilsen Komitéen
Hanna Hovaldt :: Martin Krak :: Niklas Bertelsen :: Per Kappelgaard :: Signe E. Pedersen


Studenterkonference 09 // design by archLAB